Virksomheder med Internet-ambitioner skal passe på, at de ikke i euforien over den nye, spændende salgskanal glemmer elementære regler om forbrugerbeskyttelse. I internetbutikker er der fortrydelsesret ved fjernsalg, og det skal forbrugeren have at vide. Ellers kan han fortryde sit køb, når computeren trænger til udskiftning. [Kronik i Computerworld]

Blandt de første danske virtuelle butikker, hvor forbrugere kan bestille varer til levering på f.eks. deres bopæl er Fona på Internet adressen www.fona.dk. Fra disse sider kan en forbruger med sit Diners kreditkort som betalingsmiddel bestille f.eks. en computer, som herefter leveres til bopælen mod betaling af et udbringningsgebyr. Men den forbruger, der køber sin computer via Fona i Cyberspace, har ret til at fortryde købet og få sine penge tilbage i en uge fra den er leveret til ham. Handel via Internet er nemlig fjernsalg ifølge definitionen i dørsalgsloven.

Forglemmelse
Det glemmer Fona imidlertid at gøre opmærksom på. Både på hjemmesiderne og i forbindelse med levering af de bestilte varer. På Fonas sider gøres der fornuftigvis meget ud af at orientere forbrugeren om de sikkerhedsmæssige aspekter af anvendelsen af kreditkort som betalingsmiddel. Men Fonas hjemmeside illustrerer imidlertid med uheldig klarhed, at de erhvervsdrivende ganske kan overse fundamentale regler om forbrugerbeskyttelse i deres iver for at tilbyde varer på Internet. I følge dørsalgsloven defineres et fjernsalg som aftaler om salg af varer, hvor varen skal sendes til køberen, når sælgeren i katalog, brochure, annoncer eller ved andet læsbart medie har tilbudt at sende varen, efter bestilling afgivet pr telefon, brev eller andet læsbart medie.

Da dørsalgsloven i 1987 blev udvidet til også at omfatte andet læsbart medie var det for eksempel tekst-tv, teledata, kabeltjenester osv., man havde i tankerne. Men bestemmelsens ordlyd kan dog umiddelbart overføres på salg via Internet, som derfor også betragtes som fjernsalg: Oplysninger om sælgerens varer formidles til forbrugeren via en hjemmeside på world wide web, og fremstår som tekst (og grafik) på forbrugerens skærm. Forbrugeren afgiver typisk sin bestilling via e-mail, som tilsvarende må betragtes som andet læsbart medie i lovens forstand. Fortrydelsesret
Den væsentligste konsekvens af, at køb via Internet betragtes som fjernsalg, er, at forbrugeren - modsat almindelige køberetlige beføjelser - har en fortrydelsesret. Køberen har således ret til at træde tilbage fra en aftale, som ellers er gyldigt indgået. Vil køberen benytte sin fortrydelsesret, skal han som udgangspunkt senest ugedagen efter, at han har modtaget varen, returnere den til sælgeren. Fjernsalgsreglerne siger, at sælger skal oplyse forbrugeren om fortrydelsesretten. Oplysning skal gives skriftligt i forbindelse med fremsendelsen af varen, og der skal være en adresse, hvortil varen kan returneres, hvis køberen fortryder købet.

Da det explicit er anført, at oplysningen skal gives ved fremsendelsen af varen, vil det ikke være tilstrækkeligt, at oplysningen gives på hjemmesiden samtidigt med, at bestillingen afgives online. Dette er nok så væsentligt, idet fortrydelsesfristen først regnes fra den dag, hvor sælgeren på korrekt vis har oplyst om fortrydelsesretten. En køber, der ved fremsendelsen ikke har fået tydelig skriftelig oplysning om fortrydelsesretten, kan således fortryde købet lang tid efter, at aftalen er indgået, og han har fået leveret det købte. Får han ikke korrekt oplysning om sin fortrydelsesret med det samme, løber fristen fra den dag, at den korrekte oplysning bliver meddelt ham. Hvis sælger helt undlader at oplyse om fortrydelsesretten, kan køberen i yderste konsekvens have krav på at levere en teknisk forældet computer tilbage og få købsprisen udbetalt.

Man skal dog være opmærksom på to væsentlige begrænsninger i fortrydelsesretten. For det første skal man ikke vente alt for længe med at “fortryde”, da fortrydelsesretten kan fortabes ved passivitet. For det andet skal det købte leveres tilbage i væsentlig samme stand. Perspektivet for forbrugeren er, at han kan få byttet sit gamle isenkram til nyt ganske gratis. For internetbutiksindehavere burde det om ikke andet være et incitament til at overholde dørsalgsloven. Undtagelser

Køberen har ikke fortrydelsesret, hvis der er tale om køb af varer, der er fremstilles eller tilpasses efter køberens individuelle behov, eller køb af levnedsmidler og varer til forbrug i husholdningen. Det siger selv, at dette også er tilfældet ved de samme køb, når de foretages via Internet. Det er også vigtigt at fremhæve, at mange handler, der indgås via Internet, kommer til at omhandle køb af varer, der foreligger i digital form, og som også leveres via Internet, f.eks. bøger, musik, software etc. At lade fortrydelsesretten omfatte sådanne varer kan være problematisk, da der herved opstår mulighed for misbrug. Køberen af f.eks. software kan blive fristet til at kopiere programmelet og herefter påberåbe sig fortrydelsesretten. Problemet skal imidlertid heller ikke overdrives, da der hele tiden udvikles nye teknikker, der kan forhindre den slags misbrug.