Kan konkurrenter til Melitta bruge varemærket Melitta i markedsføringen af konkurrerende kaffefiltre? Højesteret afsagde den 11. februar 2003 en dom vedrørende netop dette spørgsmål. Sagen har været lang tid undervejs. Den begyndte i 1997 med en fogedsag og har siden været omkring både Østre Landsret og Sø- og Handelsretten.

Varemærket Melitta tilhører to tyske virksomheder, og det er registreret for bl.a. kaffefiltre. Virksomhederne brugte endvidere betegnelserne 202, 206 og 208 for forskellige størrelser af kaffefiltre. Tallene refererede ikke direkte til den fysiske størrelse, men var valgt af andre årsager. Tallene var i markedsføringsmateriale placeret midt på en simpel figur, der forestillede et hvidt pyramideformet kaffefilter.

En dansk virksomhed markedsførte på internettet konkurrerende kaffefiltre til cateringmarkedet.

I forbindelse med markedsføringen brugte virksomheden de samme
tal for filterstørrelserne, nemlig 202, 206 og 220, og man gengav også den
simple figur, hvorpå tallet var placeret i midten. Andre konkurrenter brugte tallene 102, 104 og 105 som størrelsesbetegnelser for filtre, men ingen andre end de to konkurrenter i sagen brugte tallene 202, 206 og 220.

Virksomheden benyttede på sit website varemærket Melitta som meta-tag, altså i koden i HTML-teksten, således at søgerobotter ville finde websitet ved søgning på varemærket.

På selve websitet havde man indføjet usynlig tekst, hvoraf varemærket Melitta fremgik flere gange. Den usynlige tekst var skrevet med samme farve som baggrunden på websitet og kunne således ikke læses af den almindelige bruger af sitet. Teksten kunne derimod læses af de søgemaskiner, der søger i tekstmateriale på websites.

Virksomheden havde også indlagt ordet Melitta som søgekriterium for virksomhedens eget website i søgetjenesterne Jubii og Kvasir, sådan at brugere af disse søgetjenester ved at søge på ”Melitta” blev ledt hen til oplysninger om den konkurrerende virksomhed og dennes produkter.

Endvidere anvendte virksomheden i sit markedsføringsmateriale betegnelsen Melitta- type.

Sø- og Handelsretten fastslog vedrørende brugen af ordsammenstillingen ”Melittatype”, at denne brug udgjorde en ”grov krænkelse af Melittas varemærkeret” og var i strid med såvel varemærkelovens § 4 som markedsføringslovens §§ 1 og 5.

Vedrørende brugen af talbetegnelserne 202, 206 og 220 lagde Sø- og Handelsretten til grund, at der var tale om stærkt indarbejdede betegnelser, som Melitta igennem ibrugtagning havde opnået varemærkeret til. Den danske virksomhed overtrådte derfor varemærkelovens § 4 ved at anvende disse tal, og Sø- og Handelsretten udtalte endvidere, at brugen af tallene i samme typografi og farve yderligere indebar en krænkelse af markedsføringslovens §§ 1 og 5.

Det blev yderligere lagt til grund, at anvendelsen af varemærket i søgemaskinerne, som usynlig tekstet på websitet og som meta-tag var i strid med varemærkelovens § 4 samt markedsføringslovens §§ 1 og 5. Særligt udtalte Sø- og Handelsretten vedrørende brugen af meta-tags, at brugen ”må antages at have haft til formål eller som virkning at lade Melitta tjene som søgekriterium, således at brugere af automatiske søgetjenester ved at søge på Melitta bliver ledt frem til oplysninger om Coffilter [den danske virksomhed] og denne virksomheds konkurrerende produkter”.

Endelig lagde Sø- og Handelsretten til grund, at Melittas figurmærke, der forestillede et kaffefilter med talbetegnelsen på, var stærkt indarbejdet, og at den danske virksomheds anvendelse af ”i alt væsentligt identiske mærker for et tilsvarende produkt” var en overtrædelse af varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens §§ 1 og 5.

Sø- og Handelsretten nedlagde forbud mod disse handlinger og tilkendte rettighedshaverne til varemærket Melitta en samlet skønsmæssig erstatning på DKK 500.000,00.

Sagen blev af den danske virksomhed anket til Højesteret, der modsat Sø- og Handelsretten fastslog, at den danske virksomhed godt måtte bruge betegnelserne 202, 206 og 220 under markedsføringen.

Dette blev begrundet med, at det i kaffefilterbranchen var sædvanligt at angive størrelser på filtrene ved hjælp af tre cifre, og at de konkrete tre tal ikke var så stærkt indarbejdet af de tyske rettighedshavere, at tallene havde fået det fornødne særpræg til at kunne opnå beskyttelse som varemærker.

Figuren, der forestillede et kaffefilter, kunne heller ikke beskyttes som varemærke, da figuren manglede fornødent særpræg.

Den danske virksomhed måtte derimod ikke anvende betegnelsen Melitta-type, da dette stred mod varemærkeretten til navnet Melitta.

Den danske virksomhed havde accepteret, at den ikke kunne bruge varemærket som meta-tag i den usynlige tekst på siden eller i søgemaskinerne, og af den grund tog Højesteret ikke stilling til lovligheden af anvendelsen af varemærket på disse måder.

Erstatningen blev af Højesteret nedsat til DKK 100.000,00 under hensyn til, at den uberettigede markedsføring alene var sket på internettet.

Der er med afgørelsen sat et endeligt punktum i Melitta-sagen.

************

Copyright Bender.dk