ACTA-aftalen er vedtaget
Den meget omtalte antipirattraktat – The Anti-Counterfeiting Trade Agreement – der har til formål at bekæmpe handlen med kopivarer særligt på internettet og ved grænseovergangene, nærmer sig sin endelige formulering.
USA, EU-kommissionen (på vegne af de 27 EU-lande) og Japan samt Marokko, New Zealand, Schweiz, Korea, Singapore, Norge, Australien, Canada og Mexico har deltaget i forhandlingerne.
Efter lang tids tovtrækkeri blev parterne i midten af november enige om aftalens ordlyd og konkrete tiltag. The Anti-Counterfeiting Trade Agreement (”ACTA”) skal bekæmpe pirater på nettet og såkaldte varemærkesnyltere verden over.
Baggrunden for aftalen
Muligheden for en international Anti-Counterfeiting aftale blev foreslået tilbage i 2004 på den første globale kongres mod piratkopierede produkter. I august 2006 begyndte USA og Japan at barsle med tanken om en international traktat mod pirateri, primært med det formål at beskytte egne virksomheder mod immaterialretskrænkelser. De to lande fik opbakning fra et samlet EU, Canada og Schweiz.
I 2008 begyndte både officielle og lukkede forhandlinger mellem parterne. Forhandlingerne bliver efterfølgende – under massiv kritik – holdt for lukkede døre. Offentligheden har kun fået kendskab til møderne og de verserende forhandlinger via lækkede dokumenter.
Ønsket fra de deltagende lande er at fremme og sikre en effektiv håndhævelse af immaterielrettigheder, da immaterialretskrænkelser for rettighedshaverne såvel som for verdensøkonomien medfører store økonomiske tab. Det er endvidere væsentligt, at de foranstaltninger og procedurer, som deltagerlandene kan blive enige om, ikke medfører hindringer for den globale samhandel. Et særligt kendetegn ved ACTA-forhandlingerne har været og er inddragelsen af tjenesteudbyderne i forsøget på at bekæmpe de immaterialretlige krænkelser, der foregår på internettet.
Aftalens indhold
ACTA skal etablere internationale rammer for bekæmpelsen af handel med forfalskede mærkevarer og piratkopieret musik og filmprodukter. Herefter er det op til deltagerlandene at indføre de nødvendige foranstaltninger, der kan sikre ACTAs gennemførsel.
Aftalen cementerer blandt andet de eksisterende regler om, at man ikke må omgå DRM-foranstaltninger (Digital Rights Management) eller sælge værktøjer, der kan knække de digitale låse til beskyttelse af værker. Reglerne i ACTA er formuleret i brede vendinger, hvorefter det er op til de enkelte lande at indføre passende foranstaltninger eller tiltag mod omgåelsen af DRM-foranstaltninger.
Derudover indføres der fælles regler for eftersøgning af falske produkter (som fx iPods) i lufthavne. Ifølge ACTA er hensigten at rette stor fokus på den organiserede handel med kopivarer, og det er ikke hensigten at rette hele indsatsen mod turisten, der har købt kopi-iPods med hjem til familien.
I ACTA foreslås det at indføre regler for, at rettighedshavere skal fra tjenesteudbyderen kunne få udleveret den rigtige identitet og adresse bag en IP-adresse med henblik på retsforfølgelse. Efter gældende dansk lovgivning og ikke mindst retspraksis kan sådanne oplysninger kun kræves udleveret efter indhentelse af en dommerkendelse.
EU's embedsmænd, som har ført forhandlingerne på vegne af EU-landene, har flere gange slået fast, at ACTA svarer til den allerede gældende EU-retlige regulering på området. ACTA vil følgelig ikke medføre en ændring i retstilstanden for EU-landene.
Kritikken
ACTA og ikke mindst de indledningsvise lukkede forhandlinger har mødt en del kritik fra forskellige brugerorganisationer. Det er blandt blevet fremhævet, at ACTA er en glidebane mod et indskrænket internet. Især de franske netaktivister, La Quadrature du Net, har kritiseret ACTA for at tilskynde til samarbejde mellem internetudbyderne og rettighedshavere for at intensivere jagten på netpirater, hvilket ifølge La Quadrature du Net kan medføre ”wild west-lignende” tilstande på internettet. Flere teleselskaber, inklusiv danske TDC, har ytret kritik mod netop disse forhold, da der under forhandlingerne blev fremsat forslag, som angiveligt ville kræve undersøgelse af brugernes internetbrug, hvorved teleselskaberne ville blive til ”piratpoliti” og på den måde kunne risikere at indskrænke borgernes ret til internet. TDC har senere udtalt at man ikke længere frygter aftalen, da den ikke pålægger tjenesteudbyderne pligt til at agere piratpoliti.
ACTA har også af EU-Parlamentet været kritiseret for at hemmeligholde sine forhandlinger. Eventuelle rettighedshavere og de tjenesteudbydere, der kunne blive forpligtet til at agere piratpoliti, har således ikke kunne få indsigt i forhandlingerne, eftersom offentligheden kun har fået adgang til materiale via lækager fra forhandlingerne.
USA og EU har primært været delt i spørgsmålet om indførelsen af princippet ”3-strikes-and-out”. Princippet er kendt fra den amerikanske strafferetslovgivning, hvor en person efter tredje domfældelse for en strafferetlig overtrædelse bliver sendt i fængsel på livstid. ACTAs version af ”3-strikes” gik ud på, at borgere, der tre gange bliver taget i piratkopiering af ophavsretligt materiale på internettet, ville miste internetforbindelsen. USA pressede hårdt på for at få indført en sådan model, men EU var derimod stærk modstander af modellen, som i sidste ende blev taget ud af aftalen.
Den endelige version
Den foreliggende version af ACTA er en såkaldt ”Final Version”, som dog skal gennemgå et endeligt juridisk gennemtjek. ACTA forventes at blive tiltrådt og underskrevet i slutningen af året med den foreliggende formulering.
Flere af bestemmelserne er formuleret som muligheder for de tiltrædende parter, således at det er op staterne at implementere ACTA i national lovgivning.
For Danmarks vedkommende medfører den foreliggende version af ACTA næppe ændringer, som ikke allerede rummes i gældende lovgivning De muligheder, der allerede foreligger i kraft af adgangen til at kræve identifikationsoplysninger udleveret efter en dommerkendelse, synes umiddelbart tilstrækkelige til at opfylde traktatens forpligtelser.
ACTA-forhandlingerne havde ikke deltagelse af Kina, som producerer og distribuerer kopivarer i stort omfang, og ej heller Indien, hvor der fremstilles store mængder af den kopimedicin, som findes på markedet. Det forventes, at de deltagende lande vil opfordre Kina og Indien til at ingå i ACTA-samarbejdet.
Læs ACTA-traktaten her.
Vedhæftede filer (0):
Relaterede artikler (0):
Eksterne links: (0):