Systemanskaffelse


Kontrakter om anskaffelse af IT-systemer indgås ofte med brug af modelkontrakter som f.eks. K01 og K-18. Vi har stor erfaring med både disse og mange andre standardkontrakter. Udgangspunktet for vores rådgivning er, at kontrakten – hvad enten den udarbejdes fra grunden eller baseres på en allerede udarbejdet standardkontrakt – skal tilpasses, så den afspejler de konkrete, individuelle forhold.

 

Alle vore jurister arbejder med systemanskaffelser, og som led i en bevidst produktudvikling har vi opbygget en unik viden på dette område. To af partnerne i BvHD (Nicolai Dragsted og Jesper Langemark) er forfattere til den kommenterede K01 (Thomson Forlag, 2004), ligesom Nicolai Dragsted i 2000 udgav bøgerne IT-kontrakter 1 og IT-kontrakter 2. Hanne Bender og Peter Lind Nielsen har også skrevet bidrag til bøger på dette område.

 

Det er ikke alle kontrakter, der indgås på kundernes betingelser. Når man som kunde præsenteres for leverandørernes standarddokumenter, er der særlig grund til påpasselighed. Vi bistår med gennemgang, analyse og forhandling af leverandørernes eventuelle oplæg til kontrakt.

 

Kontaktpersoner:

Nicolai Dragsted, Peter Lind Nielsen, Jesper Langemark, Hanne Bender og Martin von Haller Grønbæk