BvHDs historie
Etableringen af Bender von Haller Dragsted
BvHD blev etableret den 1. april 2005 af Advokatfirmaet Bender.dk, Advokatfirmaet von Haller og advokat Nicolai Dragsted. BvHD drives som et interessentskab under CVR-nr. 28 45 31 67.
Advokat Hanne Bender er en af pionererne i Danmark indenfor IT-ret, som hun har beskæftiget sig intenst med, siden hun i 1983 blev cand.jur. I 1997 stiftede Hanne Bender nichefirmaet Bender.dk, der siden udviklede sig til en betydende nichevirksomhed med afdelinger i København og Skanderborg samt klienter over hele landet.
Advokat Martin von Haller Grønbæk er pioner i Danmark indenfor den del af IT-retten, der vedrører Internettet samt de juridiske problemer vedrørende brug af open-source software. I 2001 var Martin med til at starte Advokatfirmaet von Haller, der på ganske kort tid ligeledes blev en af Danmarks førende nichevirksomheder indenfor IT-ret.
Advokat Nicolai Dragsted har arbejdet intenst med IT-kontrakter siden 1987, og i 1994 stiftede han nichevirksomheden ND advokater, der hovedsalig arbejdede med IT-kontrakter. I perioden april 1998 – april 2005 fortsatte han denne virksomhed som partner i Magnusson Wahlin Qvist Stanbrook.




