IT Contract Manager-uddannelsen 2010
Efterår 2010
- Modul 1 & 2 - 9. og 10. september 2010
- Modul 3 & 4 - 28. og 29. oktober 2010
- Modul 5 & 6 - 11. og 12. november 2010
IT-kontrakter og erhvervsjura
IT Contract Manager-uddannelsen (ITCM) er en uddannelse for personer, der arbejder eller skal til at arbejde med IT-kontrakter og IT-ret, og som ønsker en dybtgående viden om IT-rettens juridiske problemstillinger og de kontrakter, der anvendes.
Uddannelsen er ikke et selvstudie, men i stedet tilrettelagt for personer, der ønsker høj grad af personlig indlæring, at blive udfordret i konstruktive diskussioner, hvor netværk og erfaringsudveksling er vigtige elementer i læringsprocessen, og hvor praktiske eksempler og diskussioner vægtes højt. Det er vores erfaring, at personlig undervisning baseret på dialog mellem undervisere og deltagere imellem er den optimale indlæringsmetode, hvilket de meget positive tilbagemeldinger fra tidligere deltagere også viser.
Undervisningen er et intensivt uddannelsesforløb i form af 2 dages internatophold over 3 gange, den 9. og 10. september, den 28. og 29. oktober og den 11. og 12. november 2010. Undervisningen lægger stor vægt på en høj grad af involvering fra deltagerne både i form af løbende diskussioner, løsning af opgaver og evalueringer. Deltagerne får således de nødvendige færdigheder i at analysere, tilrette, udarbejde og ikke mindst forhandle kontrakter.
Der udleveres en ganske omfattende materialesamling til hvert modul, der bl.a. består af artikler, modelbestemmelser, kontrakteksempler, referater af relevante afgørelser, vejledninger, tjeklister og relevante lovbestemmelser, der kan anvendes efterfølgende i det praktiske arbejde. Deltagerne får endvidere adgang til et separat website, hvor materialet er tilgængeligt digitalt, ligesom der er opgaver med besvarelser, og hvor deltagerne efter hvert modul kan teste deres viden.
Uddannelsen er opbygget af IT-advokaterne Hanne Bender og Peter Lind Nielsen, der har et indgående kendskab til IT-retten og samtidig stor praktisk erfaring, ikke blot i kontraktforhandlinger og rådgivning, men også i undervisning på universitetsniveau, ligesom foredragsholderne har en betydelig forfattervirksomhed bag sig.
Læs mere om ITCM-uddannelsen og download brochuren her
Tilmeld dig ITCM-uddannelsen her
Ønsker du at vide mere om ITCM-uddannelsen, er du velkommen til at kontakte os pr. telefon 72 24 12 12 eller pr. e-mail itcm@bvhd.dk.





